X

TDC Apps

SMARTPHONES

Smartphonen forandrer din hverdag

Lige fra du står op, til du går i seng, kan smartphonen gøre dit liv lettere og sjovere.

smartphone startskærm
Af Stina Christiansen 25/06-2010

Du ved, du har fået en smartphone, når din telefon kan mere end din gamle bærbare. Måske synes du, at din mobil allerede er supersmart. Men de nye smartphones lever op til ordet smart. Du får nemlig en stor touch-skærm, tusindvis af små programmer og hurtig internetadgang. Samtidig er det let at maile, surfe, chatte og bruge Facebook.

Din smartphone kan klare mange af de ting, du før brugte den bærbare til - og mange nye ting takket være indbygget gps og kompas. Telefonen er hurtigt tændt, og du har den altid på dig.

Sådan forandrer smartphonen hverdagen

Nedenfor kan du se, hvordan din smartphone kan hjælpe dig i løbet af en helt almindelig dag med forskellige små programmer - kaldet apps - og internetsider.

smartphone appsKom godt i gang med apps

Læs hvordan du får din smartphone til at kunne nogle af de smarte ting, der er beskrevet her i artiklen:
Kom godt i gang med apps

Find de gode apps

Du kan også gå på opdagelse efter gode apps på siden: Smartphones på Mit TDC

Morgen

smartphone ur morgenDu slår øjnene op til lyden af dit yndlingsnummer, som du har valgt som alarmtone på telefonens vækkeur, da du indstillede din smartphone i aftes.

Kalender - Tjek din online kalender – både den du bruger på arbejde og familiens fælleskalender. Er der styr på børnene, madpakker, gummistøvler og møder?

Nyhederne – Er der sket noget ude omkring i verden eller i lokalområdet.

Tjek Byvejret – Cykel, bil eller bus? Hvad siger meteorologerne? Og skal der regntøj med i skoletasken?

Rejseplanen – Skal du med bus eller tog, kan du nemt tjekke tiderne, og skal du med bil, kan du tjekke mobil.trafikken.dk for at se, om der er vejarbejde eller andre forsinkelser på din rute.

Tank billigst - Er tanken tom, finder du hurtigt den billigste benzin i nærheden af dig og bruger den indbyggede navigation til at finde derhen.

 

På jobbet

smartphone ur jobFacebook - Brug pausen på at se, hvad vennerne har skrevet på Facebook og opdater din egen status.

Mail overalt - Du har altid adgang til din mail og kan hele tiden tjekke, om du har fået nyt.

Nyheder og sladder - Få styr på de seneste nyheder og sladder med nyhedswidgets eller ved at gå på nettet.

20 mio. sange - 'Alle mine veninder, alle mine veninder, alle mine veninder' kører rundt i dit hoved. Du skynder dig at hente den på TDC Play, så du kan høre den på vej hjem i toget eller på cyklen.

 

Eftermiddag

smartphone ur eftermiddagSmart indkøb - Tjek reklamerne på nettet og skriv indkøbssedlen på din telefon.

Find opskriften - Mangler du inspiration til aftensmaden, finder du nemt en opskrift med en af de mange opskriftsprogrammer, der oven i købet kan flikke en indkøbsseddel sammen til dig.

Styr på pengene - Tjek din banksaldo og find nærmeste hæveautomat med kortfunktionen i telefonen

Sjove spil - Lad børnene eller de barnlige sjæle låne din telefon, mens du laver mad. Du finder både spil med læring og spil med de figurer, som børnene kender fra blandt andet tv.

Styr på tiden - Brug stopuret til at sikre mod udkogte kartofler.

Del oplevelser - Står børnene på hovedet, eller har kæresten tabt aftensmaden på køkkengulvet? Tag et billede af noget sjovt eller interessant og del det med venner og familie på Facebook eller YouTube.

Gps-løbeur - Du når lige en tur i skoven efter aftensmaden og bruger telefonens gps til at måle distance og hastighed. Bagefter deler du ruten og din tid med dine venner over nettet.

 

Aften

smartphone ur aftenTv-programmet - Planlæg den perfekte tv-aften med et nemt og overskueligt tv-program. Du kan personalisere det, hvis du for eksempel ikke er interesseret i sport eller serier.

Styr på morgendagen - Tjek kalenderen for i morgen og se, om du har tidlige møder, eller om der er noget specielt.

Noget nyt? - Surf og tjek nyheder.

Snup et spil - Tag et afslappende spil – er du til Mahjong, Tetris, Sudoku, Wordfeud, bil- eller actionspil? Der er spil for enhver smag til smartphones.

Vågn op til et hit - Stil vækkeuret og vælg hvilken melodi eller ringetone, der skal starte kickstarte din dag i morgen.

Grib en tanke - Hov du kom lige i tanke om, at der næsten ikke er mere mælk. Skriv det på indkøbssedlen.

Fem udvalgte apps til Android

Få din Android-telefon til at opmåle løbeturen, forudsige tordenbygen og finde tilbage til din p-plads:

Vær forberedt på tordenbygen
Del billedet på Facebook med det samme
Find tilbage til din p-plads
Tjek opskriften mens du handler ind
Opmål løbeturen med gps'en

Ti udvalgte apps til iPhone

Der findes et hav af apps, så det er bare med at komme i gang med at finde dine favoritter.

Men her er 10 gode til at komme i gang med:
TDC anbefaler: 10 gode apps til din iPhone

De ti til Windows Phone

Er det en Windows Phone, du har i lommen, har Mobilsiden fundet 10 lækre apps, som du kun vil blive mere glad af at få på din telefon.

Tjek listen:
10 ’must have’-apps til din Windows Phone

Læs også